I redaktionen sidder 3 interessenter – nemlig Agedrup Sogns Beboerforening, Skolen og Kirken og disse 3 giver hver deres bidrag til bladets indhold. Økonomien kører på tilskud fra interessenterne og annoncer fra lokale virksomheder og forretninger. Regnskabet har gerne hvert år skulle balancere med et lille overskud, så man hele tiden har penge til drift af det næste blad – ja, helst til flere.Bladet har heldigvis i flere år haft overskud. Dog har vi på det sidste mistet et par annoncører, så vi arbejder på at finde nogle nye.
Redaktionen holder møde i Sognegården én gang hver anden måned. Mødet holdes medio i måneden før udgivelsen. Dette, så vi får de sidste detaljer sat på plads.Det er stadig Erik Schmidt der trækker det store læs, til glæde for alle bladets læsere. En af de ting, som vi forventer kommer til at optage områdets beboere er –den nye udstykning i Markhaven, samt hvad der kommer til at ske med Dæhnfeldt grunden.
For to år siden gik vor nye hjemmeside i luften – da redaktionen var blevet enige om, at få lavet en sådan.
Adressen er: www.agedrup-rundt.dk
Samarbejdet i redaktionen er meget positivt.